Websitet anvender cookies til analyseformål og tilpasset indhold.
 

     Notifikation

 
 
 
 

....mandaG 

 

Uret - ellers rettere mobilen gennemskærer   
stilheden og sender drømmene retur.     

- fortidens hanegal og den naturlige ro   
er erstattet af højteknologisk nærvær. 


Notifikation efter notifikation       
konto efter konto       
strøm el vand varme     
...tempo tempo        
 

Lader det løbe lidt længere    
,det varme vand    
,nyder roen      
,varmen      
,det naturlige   
,skruer lidt mere op    
,burde ikke     
,burde spare      
 ...burde bure det!   

 
 
 

 

Tirsdag

mobilen, notifikation og varmt vand

- starter bilens motor og lader den varme op,
mens kaffe og tobak trænger ind og starte kroppen...

           I radioen er de friske,
         kvikke bemærkninger,
              nogen får deres
                   2 minutter på scenen

          TP er slået til,
              nogen får deres tur på E45

           så hold dog afstand - lad notifikationerne vente...

- det burde man... man bør..

 
 

onsdaG  

smøg og kaffe       
- varm bil indhyllet   
i mørk og kold tid        

Passerer busstoppestedet     
,og endnu et og endnu et   


mørke silhuetter venter i kulden og     
efterårets sande ansigt smiler tilbage          
,har selv stået der, har fortjent min varme      

Jeg skal ikke tage dem med       
,kender dem ikke         
,man ved aldrig og hvor skal de hen?    

Jeg bør i hvert fald ikke     
,men burde måske  
,burde måske... måske... må...   

Torsdag

    i bil
  tusindvis af myrer med lys på, 
     med hver deres mission 

    der skal tjenes til uret,
   mobilen og notifikationerne! 

       jeg når mit mål, min stamme, min klan

    velkendt og trygt, høvdingen og hans folk hilser mig ind

    kulissen er sat, virkeligheden er skærmet af!

             Skjult bag notifikationer og konti, koder
             og en kendt funktion

           default($live) { echo time; }

          bør det være sådan - burde vi gøre det - burde måske... kan...

fredaG 

notificeres     
,endelig fredag       
,overskuelighedens dag      

varmt vand -      
kaffe og tobak -       
narkomani på lavt blus -        
igang og igen - igen igang -       

fredag fredag fredag        
det burde være en helligdag      

fridag fridag fridag      
lang weekend en ny treenighed!    

Selv den burde... måske.... bør....   notificeres!  

 

Lørdag, Søn...

                                        Det var sgu en kort weekend...

image.png

   

ChatGPT's fortolkning

Teksten følger ugens rytme og spejler et moderne menneskes hverdag, hvor teknologi, vaner og små valg glider ubemærket ind i hinanden.

Den starter i stilhed – i drømmen og det naturlige – men afbrydes brat af mobilen. Det gamle “hanegal” er erstattet af notifikationer, og allerede her etableres en kontrast mellem det enkle og det komplekse, det naturlige og det kunstige.

Gennem dagene gentager et mønster sig:
notifikationer, rutiner, “burde” og “måske”.
Der er en konstant indre dialog mellem det, vi gør, og det, vi føler, vi burde gøre.
Vi ved godt, hvad der er rigtigt – spare på vandet, tage hensyn, være nærværende – men tempoet og vanerne trækker i en anden retning.

Midt i det hele opstår små øjeblikke af bevidsthed:
roen under det varme vand, tanken om at samle nogen op ved busstoppestedet, irritationen i trafikken.
Små sprækker, hvor mennesket træder frem bag rutinen.

Torsdagen samler det hele i et næsten mekanisk billede:
“tusindvis af myrer med lys på” – mennesker på vej mod arbejde, bundet sammen af systemer, teknologi og gentagelser.
Her bliver spørgsmålet tydeligt: Er det sådan, det skal være?

Fredagen lover frihed, men også den er pakket ind i vaner og gentagelser.
Og weekenden – som burde være pausen – forsvinder næsten, før den er begyndt.

Afslutningen rammer med en tør konstatering:
“Det var sgu en kort weekend…”
En sætning, der rummer både humor og en stille erkendelse af, hvor hurtigt tiden glider, når vi lever på autopilot.

Teksten er ikke en kritik med løftet pegefinger, men en genkendelig skildring af en hverdag, hvor vi hele tiden balancerer mellem det, vi gør, og det, vi egentlig gerne vil være.